Site archived by http://www.patriotfiles.com

To have your military website archived contact The Patriot Files

Dansk Panser - i det 21. århundrede

 

Forside  |  Links  |  Forum  |  Gæstebog  |  Webmaster  |  Quiz  |  Nyhedsbrev  |  Webnyheder

 
   

Søgning  |  Sitemap

 

 

Nyheder

Artikler

Galleri

Film

 

Bæltekøretøjer

Hjulkøretøjer

Helikoptere

UAV

 

Udfasede køretøjer

Udenlandske køretøjer

Ammunition

Panserværnsvåben

 

Bøger

Udrustning

Udstillinger

Mærkedage

 

 

  

 
Nyheder

Danske infanterikampkøretøjer operative
04-03-2010
Af Mads Rolf Ahrenskjær, Presseofficer, Den Danske Kampgruppe ISAF 9

AFGHANISTAN, Helmand: De moderne danske infanterikampkøretøjer, kaldet IKK, er nu operativt indsat i Afghanistan. Køretøjerne bliver en klar forstærkning af den danske kampgruppe.


Klargøringen af de danske CV 9035 DK er overstået. Vognene er blandt andet blevet iført ørkenkamuflage og har fået monteret RPG-gitre (beskyttelse mod panserværnsraketter)

Kanonerne er skudt ind, så de rammer præcist. Elektronikken er afstemt, så de avancerede systemer ikke forstyrrer hinanden. Og folkene er så klar, som de overhovedet kan blive. Kort sagt, de danske infanterikampkøretøjer af typen CV9035 DK er klar til at løse de opgaver, som venter forude.

Major Thomas Damkjær fra Den Kongelige Livgarde er chef for det første danske IKK-kompagni, der er udsendt i international tjeneste. Kompagniet indgår som Bravo-kompagniet i Den Danske Kampgruppe ISAF 9. Han har store forventninger til IKKens præstationer.

- IKKen gør os mere mobile, end vi har været hidtil. Den giver os en god indsigt i terrænet med de termiske observationsmuligheder, som vognen er udstyret med. Og dens kraftige bevæbning er også en fordel. Så alt i alt forventer jeg, at CV9035 DK bliver en god støtte for os i Green Zone ? forklarer major Thomas Damkjær, der sammen med sine folk har været gennem et langt uddannelsesforløb i Danmark for at forberede sig på opgaven med at bruge IKKen operativt.

Mere sikkert for uskyldige

Rent militært kombinerer CV9035DK den pansrede mandskabsvogns mulighed for at transportere en gruppe soldater med en stor ildkraft. Og ildkraften i CV9035 DK, der er udstyret med en 35 mm maskinkanon, er endnu en af de ting, som Thomas Damkjær har store forventninger til.

- Vi ved, at Taleban har respekt for vores langtrækkende våben. IKKen skyder med programmerbar ammunition. Det betyder eksempelvis, at granaterne selvdestruerer, når de har fløjet en vis distance. Det mindsker risikoen for såkaldt collateral damage (utilsigtet skade på uskyldige). Men selve maskinkanonen er så præcis, at vi begrænser vores målområde til det, som vi reelt ønsker at ramme. Vi får effekt i målet på den mest sikre måde ? siger Thomas Damkjær.

Mere sikkert for soldaterne

IKKerne blev lettere forsinket på den lange vej til den danske kampgruppes lejr. Så Thomas Damkjær og hans kompagni har løst deres opgaver med andre køretøjer, indtil de endelig kunne blive klar med IKKerne.

- CV9035 DK er det bedste køretøj, vi har. Men det betyder ikke, at vi er 100 % sikret mod eksempelvis IEDer (improviserede sprængladninger). Det er vi naturligvis meget bevidste om. Derfor tager vi alle de sikkerhedsforanstaltninger, vi kan. Vi bruger meget tid på at uddanne og træne vores kørere og vognkommandører til at være opmærksomme på at vælge sikre veje til at køre i stilling. Så det er ikke sådan, at vi kan rykke hurtigere i stilling, fordi vi har fået mere sikre køretøjer. Men alt i alt giver IKKen en række fordele for os hernede ? slutter Thomas Damkjær.


Efter klargøringen testskyder besætningen maskinkanonen i ørkenen uden for Camp Bastion.

Hærens Operative Kommando

 
 

 

 

Site archived by http://www.patriotfiles.com

To have your military website archived contact The Patriot Files